Close

Om Haldbjerg

Naturområdet

Haldbjerg er navnet på den bakke I nu står på kanten af. Mod øst findes den fineste udsigt til Solbjerg Engsø og skovkanten til Gribskov, og mod syd er der udsigt over åbent landskab mod landsbyerne Alsønderup og Tulstrup. 

En del af Haldbjerg blev i 1950’erne udgravet for at bruge sand og grus til etablering af veje og stier i hele Nordsjælland. 

Denne aktivitet efterlod et specielt naturområde med kuperet terræn og stejle skrænter, som vi vil invitere jer til at udforske. Området med udsigt til Solbjerg Engsø er naturbeskyttet overdrev, som er sjældent i Danmark. 

Et overdrev er et naturområde med meget næringsfattig jord, som i mange år er blevet afgræsset og ikke gødet eller pløjet, og har en særlig sammensætning af græsser og urter, samt et rigt dyreliv.

Overnatning

Alle gæster har adgang til bænkebord, toilet, tekøkken med vand og el, opholdsrum, wi-fi, samt bålsted med brænde. 

Teltplads, shelters og bålhus kan bookes på www.haldbjergshelters.dk. I kan slå telt op, hvor I vil – se oversigtskortet for inspiration og for lokation af bænkeborde og bålsteder. 

Benyt de allerede eksisterende bålsteder, hvis I gerne vil lune jer ved et bål.

Betaling for overnatning

Pris pr. døgn: 
100 kr. per voksen dog børn under 12 år 50 kr. per barn

Booking af shelter, bålhus mv. : Fra 300 kr. pr. døgn

Betaling via MobilePay 82899, eller kontanter i
kuvert, som lægges i postkasse.

Book overnatning


Ordensregler
  • Hjælp os med at passe godt på naturen og gøre det rart for alle at være her.
  • Al ophold på området er på eget ansvar.
  • Pas på når I opholder jer tæt på kanten af kløften – der er langt ned!
  • Smid affald i de opstillede affaldsspande. Vi bliver glade, hvis I sorterer jf. skiltning på spandene.
  • Tænd bål på de eksisterende bålsteder og spørg efter mere brænde, hvis I mangler.
  • Sluk bål med MASSER af vand, når I ikke længere skal nyde det.
  • Vis hensyn, hvis I ikke er de eneste på området.
  • Lad ikke musik overdøve støjen fra naturen og området.
  • Spørg løs, hvis der er noget, I er i tvivl om,
    eller noget I mangler.